Formålet med det foreslåede finansieringsprojekt er at øge chancerne for erhvervsmæssig integration/reintegration på arbejdsmarkedet for arbejdsløse og erhvervsinaktive med fokus på langtidsledige, ældre arbejdstagere (55-64 år), handicappede, personer med lavt uddannelsesniveau fra Syd-Muntenia og Centre-regionerne ved at forbedre niveauet af faglige færdigheder og ved at tilbyde arbejdsformidlingstjenester. Beskæftigelsespolitikker hører under medlemsstaternes kompetence, men EU har iværksat en række initiativer, der supplerer de nationale politikker som led i EU's indsats for et mere socialt Europa. Denne støtte fokuserer på finansiering af beskæftigelsesprogrammer blandt ældre arbejdstagere, da den mislykkede søgning efter arbejde og uddannelsesmuligheder skaber en følelse af isolation, afhængighed og ubrugelighed i disse kategorier af arbejdsløse (arbejdsløse, langtidsledige, ældre arbejdstagere (55-64 år), handicappede, personer med lavt uddannelsesniveau osv.). Desuden er der negative virkninger for økonomien og samfundet, som er ved at blive ældre. I 2021 var arbejdsløsheden 5,6, et fald på 0,2 procentpoint i forhold til den foregående, mens beskæftigelsesfrekvensen* for befolkningen i alderen 20-64 var 61,9 %, hvilket er en stigning på 1,7 procent i forhold til det foregående år. De vigtigste faktorer, der bidrager til at fastholde den høje arbejdsløshed og andelen af arbejdsløse og inaktive, langtidsledige, ældre arbejdstagere (55-64 år), personer med handicap og lav uddannelse, er: lavt uddannelsesniveau på tidspunktet for genbeskæftigelse, manglende overensstemmelse mellem de kvalifikationer og færdigheder, som arbejdsgiverne kræver, deres høje forventninger til et job (løn, arbejdsmiljø, andre ydelser), begrænsede jobtilbud til disse kategorier og arbejdsgivernes modvilje. Løsningen, både på lokalt og regionalt plan og på nationalt plan, er at nedbringe langtidsledigheden og løbende foretage grundige analyser af økonomiens fremtidige kvalifikationsbehov. På dette vigtige område for udformningen af udbuddet af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet gennem hele livet er der fortsat problemer, der er rapporteret i de foregående år. På grund af manglen på ressourcer (finansielle og menneskelige) har vi endnu ikke formået at skabe et funktionelt, effektivt system til at studere og forudsige arbejdsmarkedets behov, dimensionere den løbende faglige uddannelse i henhold til disse behov. Dette resulterer i ubalancer, der går ud over foreneligheden mellem de meget dynamiske behov for kvalifikationer på arbejdsmarkedet og udbuddet af efter- og videreuddannelsessystemet. På det seneste en række økonomiske aktører