Projektets målgruppe er SFI (svensk for indvandrere) og erhvervslærere (fra Berg, Härjedalen, Krokoms, Strömsund, Åre og Östersund kommune). Disse personer skal øge deres kompetencer og erhverve færdigheder for at opfylde det nye krav om en SFI i stigende grad kombineret med erhvervsuddannelse (samt andre erhvervsaktiviteter). Dette kræver også platforme og netværk til udveksling af erfaringer på ledelsesniveau og på organisatorisk plan. Den samlede deltagelse fra SFI, erhvervslærere og rektorer anslås til 58, heraf 20 mænd og 38 kvinder. Formålet med projektet er at styrke kompetencerne for de kvindelige og mandlige SFI-lærere og erhvervslærere, således at deres færdigheder matcher kravene i en skiftende pædagogik, hvor SFI og erhvervsuddannelse (samt andre erhvervsuddannelser) kombineres, og hvor samarbejde på ledelses- og organisationsniveau skaber organisatoriske forudsætninger for denne nye pædagogiske pædagogik. Baggrunden for og udviklingen af en øget kombination af SFI og erhvervsuddannelse fremgår tydeligt af den offentlige debat, som ofte fremføres: 1) Det tager for lang tid for eleverne at have gennemført deres uddannelse. 2) Programmet mangler klare forbindelser til beskæftigelse. 3) Den svenske undervisningsstyrelse (Skolverket) opfordrer til flere muligheder for studerende i SFI parallelt med deres sprogstudier. F.eks. også være i stand til at studere en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse i voksenuddannelse. For at øge kvaliteten og effektiviteten af den tid, der tilbringes i SFI, er det vigtigt, at alle aktiviteter, hvor eleverne kan lære sproget, medtages i sprogbedømmelsen. Vi er nødt til at styrke færdighederne i sprogudvikling af arbejdsmetoder, øge kompetencerne til vurdering af sprogets udvikling uden for klasseværelset og øge samarbejdet mellem SFI og erhvervslærere. På et organisatorisk niveau kræves der færdigheder og øget forståelse for at yde støtte og organisatoriske betingelser til disse nye krav. I de senere år har flere aktører i Sverige testet og udviklet metoder, hvor SFI kombineres med uddannelse, praksis eller lignende. Der er blevet fremsat flere fordele for den enkelte, for arbejdsmarkedet og også for samfundet. Det har f.eks. resulteret i hurtigere sprogindlæring for den enkelte, større interesse hos arbejdsgiverne for at ansætte praktikanter, og at enkeltpersoner således kan bevæge sig hurtigere på arbejdsmarkedet. Stockholm og Gävleborg er pionerer i denne udvikling, og der er også vellykkede projekter i f.eks. Sorsele, hvor der er gennemført vellykkede resultater i aktørernes regelmæssige aktiviteter. Mange af disse eksempler, selv om de ankommer fra mere tætbefolkede regioner. Vores region kan bruge læring, men skal dog også tilpasse og udvikle færdigheder og modeller baseret på vores forhold med en sparsom befolkning, begrænset elevbase (især for eksisterende erhvervsuddannelse) og lange afstande. De personer, som målgruppen arbejder med, har forskellig baggrund, kommer fra forskellige kulturer og har derfor ofte forskellige syn på køn og ligestilling mellem kønnene. Dette kræver en god forståelse og høj kompetence hos SFI og erhvervslærere med løbende ny viden på området.