LOFAR (Low Frequency Array) er verdens største radioteleskop. Et radioteleskop bruges til at skabe teleskopbilleder fra radiobølger med en relativt stor bølgelængde. LOFAR består af ca. 7000 LBA-antenner og 50000 HBA-antenner, spredt over hele Europa, med deres centrum i Nordholland, hvor 70 % af antennerne er placeret. Den nuværende LOFAR installation blev designet omkring 10 år siden og forblev stort set uændret siden da. Fremskridt inden for teknologisk udvikling giver mulighed for at ajourføre LOFAR i stor skala, hovedsagelig på to områder, en bredere implementering af systemet og en forbedring af systemets bæredygtighed. For det første forskes der i en opdatering af den analoge og digitale elektronik. Nuværende komponenter i antennerne er ikke længere tilgængelige, hvilket gør opførelsen af nye felter umulig. Derudover kan forbedring af digital informationsbehandling udvide LOFAR's anvendelsesområde. Derudover omfatter opdateringen LOFAR-systemets bæredygtighed. Det energiintensive system kan leveres af solcellepaneler med vedvarende energi, men de solcelleomformere, der er nødvendige for at gøre det, forårsager i øjeblikket interferens med de radiosignaler, der skal modtages fra LOFAR. Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan denne virkning kan minimeres eller kompenseres. Det endelige mål med dette vidensudviklingsprojekt er at implementere denne teknologi i LOFAR 2.0-systemet fra 2020. Fra det tidspunkt er der en fornyet investering i forbedring og udvidelse af LOFAR-systemet. Den nødvendige viden skal være klar til dette. Dette holder systemet på forkant med verden. Det betyder, at LOFAR vil få mulighed for bredere anvendelsesmuligheder for f.eks. ESA, landbrugssektoren og andre potentielle markeder. Desuden vil projektet også sikre en styrket vidensposition i Nordholland, som også kan anvendes på andre markeder.