A) Sammenfattende præsentation af tilskudsansøgningens tekniske indhold Målet med den strategiske workshop (i samarbejde med SE's fremragende forskere) er at undersøge, hvordan peptiderg regulering og signalering er involveret i vedligeholdelsen af homøostase og i udviklingen af systemiske højfrekvenssygdomme, der er skabt af PTE's og DE's "ekspertise"-arbejdsgrupper. For at opnå dette har workshoppen til hensigt at etablere en helt original tilgang, som undersøger den rolle, som endogene peptider spiller i patologi, diagnose, forebyggelse og personlig behandling af sygdomme langs matrixlignende kompleksitet af de processer, der bestemmer fysiologiske og patologiske funktioner (kommunikation, beskyttelse, nøddedannelse, regenerering). Hovedårsagen til fiaskoen i tidligere lægemiddeludviklingsstrategier for neuropeptider var, at der var en enorm translationel mangel ("gap") mellem eksperimentelle paradigmer og kliniske situationer, hvor specifikke peptider og deres receptorer kun isoleret i individuelle systemer og mangel på systemiske, komplekse tilgange. Formålet med dette program er en integrativ systemanalyse, som kan bidrage til at fjerne en lang række tidligere problemer. Ved at anvende den tværfaglige platform, der skal præsenteres, bidrager projektet væsentligt til at styrke de ungarske videnbasers F & U-kapacitet og til at producere forskningsresultater af høj kvalitet på internationalt plan. Introduktion Den grundlæggende betingelse for organismens homøostatiske balance er den fysiologiske funktion af de organer, der udgør organismen (Funktion). De generelle og organspecifikke funktioner bestemmes i det væsentlige af den netværksbaserede drift af fire kontinuerlige, flervejs komplekse processekvenser: — Meddelelse: Intercellulær kommunikation af neuronale og ikke-neuroniske cellulære elementer med direkte, humoral (mediatorer) og særlig (vaskules) forbindelse — beskyttelse: Systemisk forsvarsrespons på eksterne og interne signaler og faresignaler fra interaktionen mellem residente og indgående immunceller og nerveelementer — Ernæring: Kvalitative og kvantitative betingelser (også opdelt efter vævs- og celleniveau) for tilfredsstillende næringsstoftilførsel i organet — Regenerering: Basal og induceret celleerstatning og vævsregenerering for at sikre organets funktion Hvis nogen af ovennævnte processer er beskadiget, fører dette til homøostase væltende og dermed til udvikling af en bestemt sygdom. På grund af kroppens kompleksitet er patologiske reaktioner i de fleste tilfælde ikke begrænset til et enkelt organ, men forårsager udviklingen af systemiske sygdomme. Disse omfatter kroniske, multi-organ system lidelser (og alvorlige komplikationer heraf), der påvirker livskvaliteten for store befolkningsgrupper med betændelse, unormal immunitet og smerte, såsom multi-joint inflammation (rheumatoid arthritis), psoriasis, systemisk lupus, skleroderm og fibromyalgi. Selv om der er gjort en betydelig indsats for at identificere patologiske sygdomme, men stadig kun delvise resultater, kan det klart siges, at behandlingen af disse sygdomme ikke er løst og derfor udgør et stort socialt og økonomisk problem. Betydningen af peptidergisk signalering — Problemvurdering Resuméerne offentliggjort i førende internationale tidsskrifter i de seneste år fremhæver, at biomedicinsk forskning i øjeblikket har en "decade of peptider", da disse mæglere udfører tonic og diversificeret regulering af mange organsystemers funktion, og på dette grundlag kan påvirke disse mekanismer i systemiske sygdomme give fælles terapeutiske muligheder. Neuropeptider er et af de mest almindelige humoristiske elementer i kroppen. Tidligere resultater af workshop-deltagerne dokumenterede, at visse peptider (f.eks. hypofysecyclaseaktiverende peptid (PACAP), somatostatin, tachyquininer, endotelin-1) spiller en afgørende rolle i intercellulær kommunikation og inflammatoriske og immunprocesser. Vi har også data om visse peptiders evne til at kontrollere blodkarrenes reaktionsevne og differentieringen af cellevæksten. Det blev også konstateret, at niveauet af visse neuropeptider er signifikant ændret i disse systemiske sygdomme. Samtidig er der et markant paradigmeskift i studiet af det peptiderge system i dag: de fleste "neuro" peptider i klassisk forstand har for nylig vist sig at være produceret i mange ikke-neuroniske celletyper. Denne betydelige opdagelse rejser mange spørgsmål, dilemmaer og problemer. Det vides ikke, i hvilket omfang og mønster peptiderne af neural og ikke-neuronisk oprindelse er involveret i reguleringen af et givet organs homøostatiske funktioner, eller af hvilken cellespecifik funktion (lignende eller anderledes) der anvendes. Det er således ikke klart, hvad den systemiske betydning af peptider er