De teknologiske, it-mæssige og sociale ændringer i det 21. århundrede skaber nye udfordringer for Europa, herunder Ungarn. En fælles og anerkendt forbindelse er, at bæredygtig, konkurrencedygtig organisatorisk/regional/social udnyttelse af teknologisk og it-innovation finder sted i samspil med social/social innovation, hvilket skaber muligheder og flaskehalse for hinanden. Det er netop derfor, at den nationale strategi for intelligent specialisering behandler spørgsmålet om udvikling af social innovation som et centralt spørgsmål. Det overordnede mål med projektet er at udforske de ungarske eller bredere østeuropæiske innovationsmønstre ud fra læringsaspektet, at styrke samarbejdet med europæiske videnskabelige netværk, at udvikle nye samarbejder ved at styrke den videnskabelige kapacitet og bæredygtig udvikling inden for F & U af stor betydning i fremtiden. Det specifikke mål med projektet er at identificere nationale og regionale sociale læringsmønstre og læringsmangler, der er afgørende for social innovation ud fra et tværfagligt perspektiv, navnlig for at tackle de menneskelige og teknologiske begrænsninger i gennemførelsen af IT-innovationer og øge effektiviteten af udnyttelsen af innovationer. Indbyrdes forbindelser mellem teknologi og IT og social innovation, interaktion mellem sociale systemer og organisationer er spørgsmål, der konstant forskes på tværs af fagområder. Utallige forskning har fokuseret på udforskning af teknologi og processen med individuel/social interaktion, fra psykologi til juridiske videnskaber til IT, matematisk, sundhedsøkonomi, regional konkurrenceevne eller marketingforskning. Det er en væsentlig mangel på en sådan forskning, at de for det meste er begrænset til de spørgsmål, der kan forstås ved begrebet og metodologisk værktøjskasse for en bestemt disciplin, og resultaterne heraf kan fortolkes ud fra et givet udgangspunkt. Med hensyn til det faglige program, der skal gennemføres, er det vigtigt ud fra et tværfagligt perspektiv at undersøge tre emner, der grundlæggende påvirker den enkeltes/organisationernes/samfundenes innovationsevne: (1) Virkningen af teknologiske innovationer (navnlig digitalisering og industri 4.0) på erhvervsorganisationer, beskæftigelsen og de nødvendige kompetencer Den bølge af teknologisk innovation, der blev rodfæstet i anden halvdel af 1980'erne, har ændret den økonomiske og sociale adfærd i en sådan grad, at industrien kan opsummeres i 4.0 svarende til omfanget af den industrielle revolution. Samtidig er det en forenkling at betragte denne proces som en række teknologiske innovationer, da samfundsformen interaktivt formidler både de teknologiske innovationer og fremtidens forretningsprocesser i samspillet mellem økonomi, socialopfattelse og social adfærd. Programmet, der blev iværksat i samarbejde med nationale og internationale partnere på tre områder, der skal undersøges på dette område det udfører forskning på niveau med sociale grupper, erhvervsorganisationer og enkeltpersoner. (2) Interorganisatoriske og netværksmæssige dimensioner af social innovation. Forskningsprogrammets anden dimension fokuserer på interorganisatoriske og netværksmæssige aspekter af ikt og social innovation, f.eks. innovationsfænomener, der styrkes som følge af kombinationen af digitalisering og globalisering, men også som selvdannende kræfter. Interorganisatoriske fænomener og netværksfænomener er i en meget heterogen form, hvor graden af interaktion mellem organisationer, grupper og stater er et fokuseret undersøgelsesemne inden for rammerne af dette forskningsprogram. (3) Organisatoriske dimensioner af sociale nyskabelser Det tredje aspekt af den indbyrdes forbindelse mellem teknologisk, it- og social innovation er de organisatoriske aspekter inden for rammerne af forskningsprogrammet ud over dem, der indgår i sociale processer og i interorganisatoriske relationer. De radikalt forandrede rammer i det 21. århundrede fokuserer på en række spørgsmål, der kan fortolkes på organisatorisk plan, såsom fremkomsten og styrkelsen af nye typer virksomheder, der er typiske for det digitale samfund, forvaltningen af immaterielle ejendomsudvikling og den radikale omdannelse af statens drift som et organisatorisk system. De planlagte (korte) resultater af forskningsprogrammet bidrager primært til driften af organisationerne i det sociale institutionelle system, til styring af erhvervsorganisationernes innovationsevne, til udvikling af den enkeltes innovationsevne og til udvikling af offentlig innovation. Programmets resultater og planlagte aktiviteter bidrager også til at øge konsortiepartnernes aktiviteter i Horisont 2020, til udvikling af F & U-forvaltning i de deltagende institutioner, til udvidelse af unge forskeres faglige kompetencer, til fastholdelse heraf og til at øge...