Projektets mission eller mission er at sikre bred tilgængelighed af lettisk kulturarv for offentligheden i det digitale miljø, der tjener som grundlag for at styrke den nationale identitet, udviklingen af kultur, videnskab, vidensamfund og kreative industrier og sikre en bæredygtig langsigtet bevarelse af den nationale kulturarv i digital form, muligheder for genbrug i nye produkter og tjenester samt integration i et fælles digitalt europæisk og globalt kulturelt rum. Projektet definerer seks aktioner: 1) udarbejdelse af dokumentation til støtte for projektet, 2) udvikling og forbedring af operationelle processer, herunder udvikling af digitalisering, forvaltning af digitalt indhold, bevarelse og distributionsprocesser, udvikling af konception og implementeringsplan for kompetencecentre og løsning af ophavsretsspørgsmål, 3) digitalisering af kulturarven, herunder registrering af udviklinger, 4) Udvikling af den integrerede platform for den lettiske kulturarv, første fase, herunder forbedring og udvikling af forvaltning og udvikling af digitalt indhold, bevarelse og distributionssystemer samt udvikling af en første runde af ophavsrets- og indholdslicenssystemer, 5) udvikling af en samlet IKT-infrastruktur, herunder udstyr af kulturcentre med en infrastruktur til distribution af videoindhold). Følgende projektoutputindikatorer vil blive opnået frem til og med 2021 i forbindelse med gennemførelsen af projektaktiviteterne: 15 (femten) operationelle processer er blevet forbedret, og 1 (en) integreret centraliseret åben informationssystemplatform for Letlands kulturarv er blevet udviklet. Projektet vil opnå følgende resultatindikatorer: Digitaliseret tekstmateriale på 3 075 000 sider, beskrivelser af forskellige billeder og kulturelle værdier på 117 000 enheder, herunder kort, fotografier, målinger af kulturelle monumenter og sagsbeskrivelser, 223 000 minutters lydmateriale, 245 000 minutters videomateriale, 37 500 minutters filmmateriale, 70 000 museumsgenstande samt lille digitalisering af 3D-kulturmonumenter (10 enheder), kulturelle begivenheder (50 enheder) og immateriel kulturarv (15 enheder) og 50 % af det digitaliserede materiale i projektet vil være tilgængeligt på en enkelt platform. Som følge af projektet vil der blive udviklet 4 tjenester til forskellige målgrupper, herunder 3 e-tjenester, i overensstemmelse med den planlagte procesforbedring. Projektet vil videreudvikle systemet til forvaltning og bevaring af digitale objekter, udvikle systemer til forvaltning af ophavsret og indholdslicenser i fase 1, udstyre 29 regionale kulturcentre med en infrastruktur til distribution af videoindhold, oprette et kompetencecenter for 1 indholdsstyring og 1 indholdsdistribution samt offentliggøre en række åbne datasæt, herunder relaterede åbne datasæt, og udvikle en integreret centraliseret åben informationsplatform i fase 1. Projektet vil være gratis, offentlig og ubegrænset videreanvendelse af data, herunder relaterede åbne datasæt, og udvikle en integreret centraliseret åben informationsplatform i fase 1. Mindst 50 % af de støtteberettigede projektomkostninger er omkostninger til digitalisering af kulturarvsindhold.Projektets varighed — 48 måneder. Resultaterne af projekterne "Oprettelse af digitalt bibliotek — 2. fase", "Udvikling af digitale bibliotekstjenester", "Program for udvikling og gennemførelse af det fælles statslige arkivinformationssystem" og "Provision af lettiske audiovisuelle materialer i E-miljø" vil blive udviklet og anvendt i den foregående planlægningsperiode. Digitaliseringen af indhold vil supplere det digitale indhold, der er akkumuleret i Letlands nationalbibliotek (LNB), Letlands nationale arkiver (LNA) og andre kulturinstitutioner. Ud over de eksisterende typer materialer vil råmaterialerne blive digitaliseret indtil videre. Det lettiske Nationalbiblioteks system til digital objektforvaltning (DOM) vil blive videreudviklet osv. Projektets nytteværdi og bidrag til indikatorerne for SAM-resultatet vil blive videreudviklet. Efterhånden som digitaliseringen af kulturarven fortsætter, vil de socioøkonomiske fordele for en række grupper øge og økonomiske besparelser for det offentlige budget. En udvidelse af offentlighedens muligheder for at få kendskab til kulturarven i digital form, tidspunktet for kundeservice i forbindelse med udstedelse af materiale (bøger, arkiver osv.) til kunder vil fortsat falde. Når digitalt indhold anvendes på internettet, dvs. uden personligt at besøge kulturarvsinstitutioner, reduceres den administrative byrde betydeligt, da kundernes tid og finansielle ressourcer reduceres. Den digitale kulturarv er i lighed med åbne data en kilde til forretningsidéer for handlende, som i fremtiden kan føre til skabelse af nye kommercielle produkter både på det lettiske marked, i Europa og i Europa.
