Kohesio: Find EU-projekter i din region

projektoplysninger
Startdato: 7 juni 2017
Slutdato: 31 december 2021
finansiering
Fond: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF)
Samlet budget: 7 634 614,00 €
EU-bidrag: 3 196 856,91 € (42%)
program
Programmeringsperiode: 2014-2021
Forvaltningsmyndighed: Erhvervsstyrelsen, Afdeling for erhvervsudvikling, Område for regional udvikling
støttemodtager

Digital Omstilling: Innovationssamarbejder

Formålet med projektet er at understøtte og accelerere produkt-, koncept- og løsningsudviklingen indenfor Industri 4.0, Data og Digitalisering, og dermed skabe vækst i danske små - og mellemstore virksomheder .For at lykkes, skal del-projekterne gennemgå fire faser: H1; som er kvalificering og etablering af samarbejder; H2; som er udvikling af nye produkter/løsninger og koncepter; H3; som er test og brugerinddragelse samt H4; som er test af anvendelighed, sikkerhed og markedspotentiale før endelig kommercialisering. Projektet er forankret hos Væksthus Syddanmark, og er blevet til i samarbejde med Sønderborg Vækstråd, Teknologisk Institut, Erhvervsakademi Lillebælt, Design2Innovate, Odense Robotics, Trekantomraadet Danmark, Syddansk Universitet, CLEAN og RoboCluster, ligesom projektet er åbent for yderligere relevante deltagere, som eks. ITD. Projektet er designet således, at det er de kompetencer virksomhederne har brug for, for at lykkes med deres udviklingsprojekter, der vil blive stillet til rådighed. Virksomhederne får vejledning af projektet til at udfylde en ansøgningsskabelon på max. 10 A4-sider, inspireret af kravene i Horizon 2020 SMV-Instrumentet. Et uvildigt udvalg med relevante kompetencer vurderer, hvilke projekter der kost-effektivt vil kunne levere de bedste resultater, og giver bevilling i overensstemmelse hermed.Projektets forventede effekter er, at mindst 12 produkter/løsninger/koncepter skal bringes til et stadie, hvor de kan kommercialiseres. Potentialet for vækst er stort, og projektet skal derfor levere en årlig mér-omsætning på 360 mio. kr., en årlig øget eksport på 180 mio. kr., og 120 nye jobs på baggrund af 12 nye produkter, løsninger eller koncepter.

Flag of Danmark  Fyn, Danmark